Professionshøjskolernes Censorsekretariat
Lembckesvej 3-7 - 6100 Haderslev - 7266 5160 - censor-it@ucsyd.dk

Opret beskikkelsesansøgning

Ansøgning om beskikkelse som censor ved læreruddannelsens censorkorps 2026-2030.

Ifølge Censorbekendtgørelsen (BEK nr 920 af 04/07/2024) § 5 stk. 4 og stk. 5 gælder følgende:

Stk. 4. Censorerne beskikkes for en 4-årig periode. Beskikkelsen udløber automatisk.

Stk. 5. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i korpset. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer, herunder i de tilfælde hvor nye godkendte uddannelser skal tilknyttes korpset. De supplerende censorers beskikkelsesperiode udløber automatisk, når det samlede korps´ beskikkelsesperiode udløber.

Indeværende beskikkelsesperiode udløber d. 31. januar 2026, og derfor skal et nyt censorkorps beskikkes for perioden fra d. 1. februar 2026 til 31. januar 2030.

Kvalifikationer

Kravene til censor er beskrevet i § 7 i Censorbekendtgørelsen:

§ 7. For at blive beskikket som censor skal personen have
1) aktuelt kendskab til uddannelsens grundlæggende faglighed, formål og metoder,
2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen,
3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov, og
4) samme eller højere uddannelsesniveau som den uddannelse, hvor pågældende skal virke som censor.

Beskrivelse af ansøgningsproceduren findes på Censorformandskabets hjemmeside: www.laerercensor.dk

Censoropgaver

Censorernes opgaver er fastlagt i Censorbekendtgørelsens § 11.

§ 11. En censor skal,
1) virke som censor ved uddannelsens eksterne eksamener og prøver, jf. § 10,
2) bistå censorledelsen med at rådgive om uddannelsernes eksamensformer,
3) ved eksamensterminens afslutning afgive beretning om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen til brug for dennes løbende kvalitetssikringsarbejde og til censorledelsen til brug for årsberetningen, jf. § 15, stk. 1, nr. 4,
4) medvirke ved behandling af faglige klager og anker over eksamen og prøver, og
5) orientere institutionen ved mistanke om eksamenssnyd.

Stk. 2. Censor gør i henhold til eksamensbekendtgørelsernes regler notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug ved institutionens sagsbehandling i tilfælde af en eventuel klagesag. Censor skal udlevere notaterne, hvis den eksamensafholdende institution anmoder herom.

Stk. 3. Censors virksomhed er omfattet af de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt, og databeskyttelsesretlige regler.

Beskikkelse indebærer forpligtelse til ved hver prøvetermin at stå til rådighed i et vist omfang.

Vederlag
Censorvederlaget og dækning af fx rejseudgifter udbetales efter de regler og den takst, der gælder for censur på den pågældende uddannelse.

Ansøgning og indstilling
I ansøgningsperioden annonceres der på relevante platforme.

Vi vil gøre opmærksom på, at der – jf. censorbekendtgørelsen - er behov for indstilling af nye censorer, og at nuværende censorer, der ønsker genbeskikkelse, skal ansøge som alle andre. Der er udsendt en orientering om proceduren for genbeskikkelse pr. mail til alle nuværende censorer.

Forpersonerne i de enkelte fag gennemgår i juni-august ansøgningerne i samarbejde med en repræsentant fra uddannelsesinstitutionerne. Indstillingerne bliver herefter sendt til UFM. Ministeriet behandler indstillingerne, og alle ansøgere får senest primo december 2025 besked om resultatet; også de ikke-beskikkede.

Deadline for afsendelse af det elektroniske ansøgningsskema er mandag den 2. juni 2025 kl. 12.00.

Har du spørgsmål til opgaven som censor, er du velkommen til at kontakte forperson for censorledelsen for læreruddannelsen, Benedikte Vilslev Petersen, bp@via.dk, telefon 2241 7761.

Har du spørgsmål til udfyldelse af ansøgningsskemaet, er du velkommen til at kontakte administrativ koordinator, Mette Skovfoged Hansen, censor-it@ucsyd.dk, telefon 7266 5180.

Vær opmærksom på, at en ansøgning først er afsluttet, når der er trykket på ”indsend ansøgning" på sidste trin.
Såfremt ansøgningsskemaet forlades uden at det er afsluttet, vil data fra de foregående trin være gemt og der kan senere fortsættes ved at logge ind og klikke på uddannelsens navn i venstre menu.
Færdiggøres din ansøgning ikke inden ansøgningsperiodens udløb, vil den, og alle indtastede oplysninger, blive slettet 14 dage efter denne dato jf. GDPR. Såfremt du har oprettet en profil i Censor-IT ifm. den påbegyndte ansøgning, vil denne også blive slettet jf. GDPR.

Indtast dit CPR-nummer og tryk på ”hent data”, hvorefter allerede indtastede data vil fremkomme.
Data opbevares i Censor-it i overensstemmelse med GDPR.

Jeg giver mit samtykke til, at Censorsekretariatet må opbevare de personoplysninger der fremgår af min brugerprofil, samt samtykke til mine personoplysninger videregives til eksamensafholdende uddannelsesinstitutioner til brug for censorallokering, lønudbetaling og refusion af transportomkostninger.

Som ansøger er jeg indforstået med, at samtlige angivne oplysninger skal kunne verificeres, og jeg er villig til at fremlægge dokumentation for mine kompetencer og kvalifikationer, hvis det ønskes.

Indtast CPR nr. uden bindestreg, f.eks. 0101019999